I en weekend, hvor Selected Car Racings Ferrari ikke havde farten til at vinde sin klasse, præsterede teamets tre kørere fejlfrit og tage den nederste plads på podiet.
Samtidig sluttede de to teams, der ligger foran det danske mandskab i kampen om mesterskabet i guldklassen, på sekundære placeringer i søndagens løb, så nu står Selected Car Racings tre kørere Simon Birch, Malte Ebdrup og Frederik Schandorff en realistisk mulighed for at vinde mesterskabet i deres klasse.
”Både kørerne og alle i teamet leverede en fantastisk indsats i den her weekend. Vi vidste allerede efter de to træninger, at vi ikke havde farten til at vinde på rå speed. Derfor var det vores strategi at holde os ud af alle nærkampe og køre vores eget løb. Det lykkedes nærmest til perfektion, så vi blev nummer tre i guldklassen og 11’er samlet som bedste Ferrari, så vi er meget tilfredse,” sagde Henrik Lundgaard efter løbet.